Ros fokuserer på det ydre (på selvtilliden), det personen gør eller præsterer. Altså selve handlingen.Jeg er helt enig med Stelter og vil tilføje, at vi har brug for at begribe denne forskel for at udvide perspektivet for hvordan vi omgås hinanden. Vi har brug for at rose OG at anerkende hinanden. Vi har brug for at blive rost OG at blive anerkendt af andre.
Anerkendelse derimod fokuserer på det indre (på selvværdet), det personen må kunne eller vide for at præstere. Altså det der fører til selve handlingen.
Nuvel. Eet er nu at sige det. Noget andet er at gøre det ...
0 kommentarer:
Send en kommentar