14 juni, 2011

Noter fra foredrag med AA´er

Jeg sidder og bladrer min notesbog igennem. Deraf de sidste par indlæg her på bloggen.
Under min bladren er jeg kommet til noter taget ved et foredrag, som jeg hørte for nogle måneder siden. Foredraget blev afholdt af et medlem af Anonyme Alkoholikere.

Vi kom vidt omkring i foredraget. Der blev fortalt mange historier - rosenrøde så vel som ganske forfærdelige. Det var et foredrag som gav flere ting at tænke over - for mig individuelt, men også for min virksomhed som samlet organisation - i relation til min/vores evne til at reflektere over egen og andres praksis og efterfølgende tage ved lære.

Jeg gjorde mig et par noter. De kommer her.

Først var der sindsrobønnen.
"Giv mig sindsro til at acceptere det jeg ikke kan ændre. Mod til at ændre det jeg kan. Og visdom til at se forskellen."

Dernæst var der en note til sælgeren, motivatoren, lederen.
"Tiltrækning frem for agitation."

Og til sidst en note mod at være sig selv nærmest.
"Giv det videre, som du har fået for intet. Ellers kan du ikke beholde det."

2 kommentarer:

Holbo sagde ...

Hej Morten,

En lille tilføjelse til dine noter:

Sindsrobønnen er en bøn af Frans af Assissi...

mvh.

Per Holbo

Mojo sagde ...

Jeps.