Det at opstille velformulerede mål, afprøve dem og at gå målrettet efter at se dem opfyldt kræver personligt lederskab - i arbejdslivet og livet som helhed.
At gøre det vi siger vi vil gøre giver tilfredsstillelse og slukker for stressstemmen, som hele tiden minder os om det vi ikke når. Alle de mål du har formuleret og parkeret, banker nemlig jævnligt på, og forstyrrer dit fokus.
Derfor er det en god idé at holde styr på dine drømme og ønsker og omformulere dem til veldefinerede mål og tage fat på dem eet for eet.
Det er for mange lettere sagt en gjort. Een af barriererne for, at drømme ikke blive til konkrete mål, der igen bliver til konkrete planer og handlinger er, at man kommer i tvivl om, hvorvidt målet kan realiseres eller ej.
Man kan derfor med fordel gennemgå sin drøm, mål og plan ud fra SMARTE modellen. Det handler dybest set om at spørge sig selv følgende:
S - Er det Specifikt?
Hvis ikke, er det vanskeligt at skabe handling ud fra det.
M - Er det Målbart?
Hvilke resultater medfører det?
A - Er det Attraktivt?
Vil det motivere mig?
R - Er det Realistisk?
I forhold til de ressourcer jeg har til rådighed.
T - Hvad er tidshorisonten?
Hvor lang tid vil, må, skal det tage mig at komme i mål?
E - Evaluering.
Hvordan gik det så? Hvad har jeg lært?
Nuvel, ikke alt kan tænkes ind i SMARTE modellen. Og det skal det heller ikke. Personligt har jeg dog den oplevelse at modellen kan hjælpe mig rigtig godt på vej i det at vurdere, sortere og handle på mine tanker og idéer.
0 kommentarer:
Send en kommentar